Business angel netværk
Et business angel netværk er et netværk bestående af af business angels. Business angels investerer i nyopstartede virksomheder og hjælper med at give adgang til netværk, viden og kompetencer. Business angels har oftest selv stiftet sin egen virksomhed og har haft succes med det. Fordelen ved at benytte et business angel netværk er, at du kan rette henvendelse til flere business angels på samme tid.
Keystones
Keystones er en organisation, der hjælper iværksættere mod betaling med sparring og kapital. Netværket består af 300+ business angels. Processen for at opnå funding i Keystones er inddelt i fire faser: Kvalificering, udsendelse, pitch og dealmaking. I kvalificeringen screener Keystone virksomheden og virksomheden deltager i workshops og sparring om forløb, materiale, strategi mv. Herefter bliver grundbeskrivelsen af virksomheden udsendt til netværket. Efterfølgende vil virksomheden gennemgå pitchtræning og have et dedikeret møde med interesserede investorer. Dealmaking vil handle om forhandling, termsheet og due diligence. Business angels i Keystones kigger primært på startups, som har opnået MVP (minimal viable product).
DanBan
DanBan er et business angel netværk bestående af 150+ business angels og har en platform, der hedder Startup Includer, hvor iværksættere kan uploade deres forretningsplan og søge business angels til at finansiere dem. Kravene for at søge funding er, at der minimum skal være to stifere, virksomheden skal være baseret i norden, pre-money valuation skal være på mindre end 30 millioner kroner, virksomheden skal have Minimum Viable Product (MVP) og have de første betalende kunder eller pilot-kunder.
Business Angels Syddanmark
Business Angels Syddanmark er en organisation bestående af business angels og familiefonde i Syddanmark. Netværket søger startups, som har et færdigudviklet produkt eller service, har en skalérbar forretningsmodel (It, industri, cleantech), har de første betalende kunder, har behov for risikovillig kapital mellem 0,5 til 5 millioner kroner, hvor kapitalen skal bruges til udvidelse af forretningen, opnå internationalisering, mere salg og mere markedsføring. Endvidere skal kapitalen ikke anvendes på produktudvikling, virksomheden skal være geografisk beliggende i Syddanmark og kapitalen, der tilføres, skal kunne løfte virksomheden til et nyt niveau.
Investér i Trekantsområdet
Investér i Trekantsområdet tilbyder matching med 15 business angels og 20 mentorer bestående af professionelle erhvervsfolk. Kriterierne for matchmaking er, at virksomheden skal have et vækstpotentiale, forretningsmodellen skal være skalérbar og idegrundlaget skal være klart defineret.
Kompetence Invest
Kompetence Invest investerer meget bredt, men i virksomheder, der har POC og POS (Proof of Concept og Proof of Sale).
CVX
CVX matcher startups med investorer. Det koster 5 procent af den tilførte kapital, såfremt det lykkes CVX at hjælpe med at tilføre virksomheden kapital og kompetencer.
Investor Fight Club
Investor Fight Club er et business angel netværk beliggende i Aarhus, som har 14 aktive investorer.
Venture City Horsens
Venture City Horsens er en organisation, som tilbyder både mentorer og business angels til startups. Kravene er, at iværksætteren har en forretningsidé og der er arbejdet seriøst med denne. Virksomheden skal være beliggende i Horsens-området.